DE DANSKE BØRNESLAVER

Danmark anvendte danske borgere / straffefanger, herunder børn, som slaver i kolonierne i midten af 1700-tallet. De blev sejlet over store afstande fra Danmark til De Vestindiske Øer. Hvilke paralleller kan der trækkes fra historiens slaver til nutidens debatter om børnearbejde i den tredje verden? Og hvor meget arbejder I i en almindelig dansk klasse?
Fagområder: historie, geografi og samfundsfag.

HVOR VAR DE? HVOR ER DU?

Historien om to danske slaveskibe, der sejlede forkert og endte hundreder af kilometer fra deres bestemmelsessted, hvor slaverne slap væk. Hvilke udfordringer var der med at navigere, før man fik moderne navigationsudstyr, og hvor galt kunne det gå, når man sejlede over store afstande 1700-tallet? Hvordan finder du selv vej?

Fagområder: Tema vedrørende klima samt fagene historie, geografi og fysik.

SPLITTE MINE BRAMSEJL – VINDENS HASTIGHED

Ødelagte sejl, død og forlis kunne være resultatet, hvis man satte de forkerte sejl til søs. Lær om Beaufort-skalaen og prøv selv at beskrive vindens hastighed med dine egne ord.

Fagområder: historie og matematik

STJERNERNE VISTE VEJ – NAVIGATION UDEN GPS OG SMARTPHONE

Hvordan kunne man navigere og finde vej på havet i gamle dage? Man sejlede efter stjernerne – herunder Solen. Det var forbundet med store udfordringer.
Fagområder: historie, astronomi og matematik

TREKANTSHANDLEN – EN FORRETNING MED VIND I SEJLENE

Trekantshandel havde stor betydning for Danmarks økonomi. Men hvordan opstod trekantshandlen, og hvordan var Danmark involveret i disse handelssamarbejder, da De Vestindiske Øer var under dansk herredømme?
Fagområder: historie, geografi og matematik

VIND OG TRYKSYSTEMER

Hvilken betydning har viden om vind og tryksystemer i forbindelse med navigation?

Fagområder: historie, fysik / (kemi) og matematik

SEKS VILDE VEJRHISTORIER

Støvstorme, askeskyer og gigantiske oversvømmelser - vejret har altid udfoldet sig på vilde måder, men nogle begivenheder har påvirket verden mere end andre. Læs om, hvordan særlige historiske vejrfænomener fik betydning for nutiden.

Fagområder: historie og geografi.

LAURA MÆRSK – PÅ VEJ MOD GRØNNE CONTAINERSKIBE?

Energi og brændstoffer spiller en stor rolle for skibstrafik i dag. Hvordan kan fremtidens skibstrafik bliver mindre klimabelastende, end den er i dag? Det kan historien om skibet Laura Mærsk give nogle bud på.

Fagområder: historie, (fysik) / kemi og geografi.

HVAD ER EN SKIBSJOURNAL?

Skibsjournaler indeholder værdifulde data. Hvad skriver søfolk i skibsjournalerne, og hvordan kan de historiske data fra de gamle skibsjournaler være med til at kvalificere de klimamodeller, vi bruger i dag?
Fagområder: historie og geografi.